Thy Folkemusik begyndte sin virksomhed 1. marts 2005 som en del af Hørdum Kulturlandsby.
Som tiden gik, fik musikken en større plads i aktiviteterne, og den 1. september blev Thy Folkemusik en selvstændig forening med følgende formål:
at arrangere koncerter af høj kunstnerisk kvalitet
med folkemusikere fra Danmark, Norden og resten af verden,
at fremme egen aktivitet og udvikling hos lokale musikere
at præsentere og udvikle den særlige folkemusikdialekt ”Thy Folkemusik”.
Koncerter blev afholdt på den gamle skole i Hørdum, og der blev arrangeret Thy Baller på Hørdum Kro.
Fra 2013 ændrede Thy Folkemusik sin virksomhed. Man forlod den gamle skole i Hørdum og arrangerede koncerter i hele Thy i samarbejde med foreninger, institutioner og virksomheder.
Det betød, at man havde én forening og mange spillesteder.
Denne særlige konstruktion var en af motiveringerne til, at Thy Folkemusik 2016 fik en
Danish Music Award Folk som årets spillested.
Jakob Oschlag
Årets generalforsamling betyder tid til et servicegennemsyn
Lad mig begynde med visionerne
Kønsbalance i det forløbne år siger 26 mænd og 15 kvinder. Altså her kan vi godt blive dygtigere til at tænke i en bedre balance.
Vækstlag
Vi har afholdt workshop i den Thylandske spillemandstradition og vi har haft de studerende fra Folkemusikkonservatoriet på plakaten. Vi kan helt sikkert blive bedre til at give plads til unge nyetablerede musikere. Blandt andet de unge, der forlader konservatoriet og skal ud og finde en plads ”på markedet”.
Flere afsendere på koncerterne
Vi har det seneste år indgået samarbejde med Foreningen Norden, Vestervig Kirke og senest Thy International samt haft koncert sammen med Musikforeningen i Frøstrup.
Nye spillesteder
VI har været i Frøstrup på kroen og i Vestervig Kirke.
Sårbare borgere: Vi har endnu ikke etableret et konkret tilbud til sårbare borgere. Dog har vi for nyligt fået et samarbejde på benene med Thy International. Det er ikke, nødvendigvis, sårbare borgere, men der er givetvis en del blandt de internationale borgere, som kunne have glæde af et samarbejde med Thy Folkemusik. Det kan være et samarbejde af praktisk karakter, men også i forhold til vores musikvalg.
Har vi så levet op til de mange forventninger? Alt i alt, og med et helikopterperspektiv, så ja. Jeg mener, at vi gør et ganske godt stykke arbejde og med Spillestedet Thy i ryggen, så tør vi godt se fremad og blive ved med at finde gode koncerter til de kommende år.
Vi har igen afholdt 10 koncerter siden sidste generalforsamling:
Når jeg betragter listen, bliver jeg stolt. Stolt over, at så mange vil samarbejde med os og gøre en stor indsats for, at musikken, fællesskabsfølelsen og glæden kommer mange til dels.
Tusind tak til alle vores koncertgæster.
Tusind tak til alle de musikere, der har lyst til komme og præsentere netop deres musik.
Sidst men ikke mindst tusind tak også til min gode bestyrelse.
Helle Bisgaard / formand for Thy Folkemusik
Thy Folkemusik
CVR 29705240
Vi arrangerer koncerter over hele Thy
i samarbejde med Spillestedet Thy

Booking:
Henning Andreasen - 24 67 58 66
Jan Roland Nielsen - 22 45 11 22